Kære medlemmer af Fredericia Fritidssejlere
Jeg håber, I alle har haft en vidunderlig sommer fyldt med gode oplevelser og skøn sejlads.
Vi er nu trådt ind i den første efterårsmåned, og sejlsæsonen lakker så småt mod enden. I den forbindelse inviteres der til standernedhaling fredag den 31. oktober 2025.
Tilmelding vil være mulig via aktivitetskalenderen på vores hjemmeside.
Derudover nærmer tiden sig også for årets julefrokost i Fredericia Fritidssejlere, som afholdes lørdag den 29. november 2025.
For at arrangementet kan blive en succes, har vi brug for nogle engagerede medlemmer, der har lyst til at hjælpe med planlægningen og afviklingen.
Har du mulighed for at give en hånd med, så kontakt mig gerne på telefon eller mail. Jeg vil herefter samle et "Julefrokosthold 2025", som sammen sørger for, at vi får en hyggelig og festlig aften.
På vegne af bestyrelsen
Gitte Daugaard
Formand
